Deprecated: Non-static method AM2\Theme\Support\WPSEO::render_breadcrumbs() should not be called statically in /home/glowgardens/public_html/wp-content/themes/am2/single.php on line 17

De bedste steder at møde Julemanden i Odense, Danmark

Juletiden er den mest magiske tid på året. Lysene, julegaverne og musikken, der spilles i radioen fra midten af november, er altsammen med til at fylde os med barnlig glæde, en sød forventning og ikke mindst dejlige minder. Hos børnene især, er juleglæden noget helt specielt. De fleste af os husker nok, hvordan vi som børn har stillet risengrød frem til nissen, forventningsfuldt er gået i seng om aftenen velvidende, at julemanden natten over har kommet slik eller små pakker i vores sok og måbende set til, når julemanden på juleaften, bankede på døren og pludselig stod der lige midt i stuen! Julemanden er netop ham, der for mange børn står som noget af det mest mindeværdige ved julen. Glæden ved at kunne møde ham i egen høje person, få lov til at fortælle ham om alt det legetøj, man ønsker sig og, forhåbentlig, finde bare en brøkdel af det under træet juleaften. Når man som voksen, godt ved, at det var far eller måske en onkel, der havde klædt sig ud som den store mand i rød velour, bringer det alligevel en del af barndommens glæde tilbage, når man genser glæden ved mødet med julemanden i et barns øjne.

Nu kan du igen opleve glæden ved at møde julemanden, når han besøger Odense. Vi har samlet de bedste steder, hvor han aflægger sine visitter, lige fra butikker til arrangementer. Alt du skal gøre er at tage børn og barnlige sjæle i hånden og møde op på et af de mange steder, hvor han lægger vejen forbi i sin slæde trukket af rensdyr.

Glow Odense: Vintereventyr

Glow Odense: Vintereventyr

Er du på udkig efter et julemarked, som er noget udover det sædvanlige, så er Glow stedet at besøge! På Glow danner milioner af lyspære rammen om et vaskeægte vintereventyr, hvor ord som familieudflugt, hygge og magi fattigt beskriver det overflødighedshorn af uforglemmelig julehygge, der venter de besøgende. Temaet for årets Glow er netop ‘Jul’ og ‘Julemanden, og hvad mere passende er det, end at fuldende årets tema med besøg af julemanden. På Glow kan børnene, som små prinser og prinsesser, tage del i eventyret, når jagten på julemandens forsvunde gaver går ind. Med stor chance for både at møde julemanden og velkendte figure fra de meste kendte eventyr, kan man oveni købet også vinde en præmie, hvis man finder alle de forsvundne gaver. Foruden den magiske skattejagt, er der også rig mulighed for masser af leg på de mange legepladser, slentre igennem det smukke lysunivers samt tage en tur med Glow-toget. Imens børnene leger, kan de voksne gå på jagt på det store julemarked. Her sælger boderne alt hvad hjertet kan begære af lokale specialiteter, ligesom man kan forkæle mave og gane med lækkerier fra de mange foodtrucks. Glow har noget for børn og voksne i alle aldre, og det bedste ved det hele er, at det foregår indendørs, så man ikke behøver at bekymre sig om vejret.

Få mere information her.

Hans Christian Andersen Julemarked

Egeskov Slot Julemarked

Jul på et slot? Man tror næsten ikke sine egne øre, men det er faktisk lige præcis, hvad man finder, ca. 30 minutters køretur syd for Odense. På Egeskov Slot julemarked findes et kæmpe stort julemarked og masser af spændende aktiviteter for hele familien.
Tag for eksempel et kig på de mange veteranbiler og veteranflyvemaskiner og rejs for en stund tilbage i tiden. Eller gå på opdagelse blandt de 110 markedsstande i skæret af smukke julelys, hvor en guirlande på over 1 km. snor sig side om side med de mange madboder og udskænkningssteder.

Hver weekend er der fyldt med forskellige aktiviteter. Lad ørene forkæle af koret, der smukt synger sange, eller lav pandekager over åben ild (kun for børnene, der får hjælp af voksne). Julemanden kommer også forbi hver lørdag og søndag, hvor børnene kan hilse på ham. Jo, det er sandelig et rigtigt juleeventyr at besøge Egeskov Slot.

Lysene tændes på det store juletræ

Træet tændes på Flakhaven

Odense Rådhus får ekstra kulør på sit ellers i forvejen smukke arkitektur, når årets store juletræ bliver placeret på rådhuspladsen. Hvert år, når træet skal tændes, drager tusindvis af børn og voksne til rådhuspladsen, hvor de ser lysene på det store smukke juletræ blive tændt, imens livemusik og anden skøn underholdning sørger for en festlig stemning aftenen igennem. Som noget helt specielt dukker julemanden altid op i sin kane og ønsker alle de fremmødte en glædelig jul.

Julemarked

Tivoli

En udflugt til Tivoli for at besøge julemanden, kræver at man sætter en hel dag af til det, da Tivoli ligger 2 timers kørsel øst for Odense. Du kan dog være helt sikker på, at det er køreturen værd! Tivoli er fyldt med forlystelser som klassiske karruseller, pariserhjul og dragebåde, og når du slentrer gennem haven, er det i lyset af en fænomenal juleudsmykning, der gør det hele endnu mere magisk. Skal du have en pause fra de mange forlystelser, kan det passende gøres ved at besøge de mange specialbutikker, hvor du helt sikkert finder inspiration til julegaverne.

I Tivoli er der også mulighed for at møde julemanden. Når juletræet tændes, kommer julemanden til Tivoli for at residere i det smukke gamle pantomime teater julen over. Her kan børnene besøge julemanden og få taget billeder sammen med den hvidskæggede mand i rød velour.

Uanset hvor du tager hen for at møde julemanden i år, er det en oplagt mulighed for at få foreviget nogle dejlige minder sammen med børnene, imens de fortæller julemanden sine højeste julegaveønsker.


Notice: Undefined index: amount in /home/glowgardens/public_html/wp-content/themes/am2/includes/flexible/model/class-news.php on line 57

Notice: Undefined index: category in /home/glowgardens/public_html/wp-content/themes/am2/includes/flexible/model/class-news.php on line 58

Related Articles

Glow Giver Glæden Tilbage

Julen er den mest vidunderlige tid på året. Juletiden bringer familier og venner tættere sammen, man hygger sig, nyder dejlig mad og ikke mindst giver hinanden gaver på kryds og…
Læs Mere